torsdag den 14. april 2011

Fra Anne

Hej meritstuderende,

Tak for sidst - her kommer lidt forskellige links og vejledninger (på dansk!) til soundslides og lydredigering, hvis nogen skulle have fået blod på tanden.

SOUNDSLIDES:

Soundslides-programmet downloades her: http://www.soundslides.com/
Vælg Soundslides plus, den kan lidt ekstra - og er ikke sværere at bruge af den grund.
Som nævnt kan man bruge programmet gratis, hvis man undlader at registrere. Det eneste der sker ved det, er at der kommer en lille 2 sekunders reklamevignet på skærmen før den begynder at afspille, men det er meget diskret.

Når I arbejder med soundslides:
Husk at oprette en mappe med de billeder I ønsker at bruge, så de kan overføres samlet når I går i gang med at lave en soundslide. Det er langt lettere end at skulle hente dem ind enkeltvis bagefter. Jeg plejer bare at oprette mappen på skrivebordet, og sletter den så igen, når jeg er færdig med at arbejde.

Man kan ikke klippe eller på anden måde redigere i lyden inde i soundslides, så den lydfil man vælger at lægge ind, skal være som man ønsker den i det færdige resultat.

Når soundsliden er færdig, tryk 'save' og 'export'.
Så laver programmet en mappe med en masse filer, som indeholder billeder, lyd og de koder, der bestemmer hvordan det hele skal spille sammen. For at lægge soundsliden på nettet, skal man bruge den mappe, der hedder Publish to web - og kun den.

Hvordan det foregår, findes der en udførlig beskrivelse af her: http://www.olerode.dk/?p=163#more-163

HINDENBURG:

Jeg nåede desværre kun lige at nævne Hindenburg - programmet til lydredigering- , men kan varmt anbefale det, både til jer, der har lyst til at lave lyd til soundslides, og til at bruge, hvis I vil bruge uddrag af interviews, fx i eksamensopgaver. Det er gratis og nemt at arbejde med, da det indeholder præcis de ting man har brug for, og ikke har en masse fancy funktioner til at blive forvirret af!

Hindenburg hentes her: http://nsaka.com/shop
Vælg BASIC - free edition. Den fungerer både på PC og Mac.

Rigtig god mini-manual til Hindenburg findes her: http://hansgrand.dk/lyd/docs/
Den ligger som pdf - lige til at printe ud og have liggende ved siden af, når man går i gang.

GRAPHIC RECORDING:
Graphic recording - at tegne referater - er ikke særlig udbredt i DK, og jeg har ikke fundet ret meget på dansk om emnet. Men her er en amerikansk side, som er rigtig god at få ideer af, bare ved at kigge rundt: http://www.imagethink.net/
Klik også ind på deres blog, og se eksempler på, hvor godt tegningerne fungerer i den sammenhæng.

Her er lidt om emnet på en dansk blog: http://billedguiden.dk/?p=407
Bloggen, Billedguiden, er i det hele taget et besøg værd. Den er lavet af en billedkunstlærer der brænder for sit fag, og er fyldt med gode inputs om børn og billedkunst.

...jeg er lidt i tvivl om, om jeg mangler noget på listen nu? Hvis det er tilfældet, så send mig gerne en mail på anne-snabela-undreland-punktum-dk

Mange hilsner
Anne

2 kommentarer:

  1. Hils Anne og sig TAK for de gode ide´er samt alle de nyttige links :0)

    SvarSlet
  2. Det siger jeg videre, Solveig. :-)

    SvarSlet