torsdag den 14. april 2011

Fra Anne

Hej meritstuderende,

Tak for sidst - her kommer lidt forskellige links og vejledninger (på dansk!) til soundslides og lydredigering, hvis nogen skulle have fået blod på tanden.

SOUNDSLIDES:

Soundslides-programmet downloades her: http://www.soundslides.com/
Vælg Soundslides plus, den kan lidt ekstra - og er ikke sværere at bruge af den grund.
Som nævnt kan man bruge programmet gratis, hvis man undlader at registrere. Det eneste der sker ved det, er at der kommer en lille 2 sekunders reklamevignet på skærmen før den begynder at afspille, men det er meget diskret.

Når I arbejder med soundslides:
Husk at oprette en mappe med de billeder I ønsker at bruge, så de kan overføres samlet når I går i gang med at lave en soundslide. Det er langt lettere end at skulle hente dem ind enkeltvis bagefter. Jeg plejer bare at oprette mappen på skrivebordet, og sletter den så igen, når jeg er færdig med at arbejde.

Man kan ikke klippe eller på anden måde redigere i lyden inde i soundslides, så den lydfil man vælger at lægge ind, skal være som man ønsker den i det færdige resultat.

Når soundsliden er færdig, tryk 'save' og 'export'.
Så laver programmet en mappe med en masse filer, som indeholder billeder, lyd og de koder, der bestemmer hvordan det hele skal spille sammen. For at lægge soundsliden på nettet, skal man bruge den mappe, der hedder Publish to web - og kun den.

Hvordan det foregår, findes der en udførlig beskrivelse af her: http://www.olerode.dk/?p=163#more-163

HINDENBURG:

Jeg nåede desværre kun lige at nævne Hindenburg - programmet til lydredigering- , men kan varmt anbefale det, både til jer, der har lyst til at lave lyd til soundslides, og til at bruge, hvis I vil bruge uddrag af interviews, fx i eksamensopgaver. Det er gratis og nemt at arbejde med, da det indeholder præcis de ting man har brug for, og ikke har en masse fancy funktioner til at blive forvirret af!

Hindenburg hentes her: http://nsaka.com/shop
Vælg BASIC - free edition. Den fungerer både på PC og Mac.

Rigtig god mini-manual til Hindenburg findes her: http://hansgrand.dk/lyd/docs/
Den ligger som pdf - lige til at printe ud og have liggende ved siden af, når man går i gang.

GRAPHIC RECORDING:
Graphic recording - at tegne referater - er ikke særlig udbredt i DK, og jeg har ikke fundet ret meget på dansk om emnet. Men her er en amerikansk side, som er rigtig god at få ideer af, bare ved at kigge rundt: http://www.imagethink.net/
Klik også ind på deres blog, og se eksempler på, hvor godt tegningerne fungerer i den sammenhæng.

Her er lidt om emnet på en dansk blog: http://billedguiden.dk/?p=407
Bloggen, Billedguiden, er i det hele taget et besøg værd. Den er lavet af en billedkunstlærer der brænder for sit fag, og er fyldt med gode inputs om børn og billedkunst.

...jeg er lidt i tvivl om, om jeg mangler noget på listen nu? Hvis det er tilfældet, så send mig gerne en mail på anne-snabela-undreland-punktum-dk

Mange hilsner
Anne

tirsdag den 29. marts 2011

Test indlæg, time lapse video

Nå, du får lige en time lapse video af mit nye køkken under undfangelse. Der er som I kan se lang vej igen. ;-)

Jeg tror selvfølgelig ikke, at mit køkken lige interesserer dig, men for det først ville jeg gerne teste, hvor svært det var at lægge en video på bloggen (det var nemt - ligesom at lægge et billede på), og for det andet ville jeg gerne vise dig time lapse teknikken, som giver en ret sjov robotagtigt udtryk.

Anyway, time lapse film er sjove at lave. De består af en hel række (rigtigt, rigtigt mange) fotos sat sammen som film. Prøv at søge på det og bliv inspireret. :-)

Den her er lavet med min mobil, som jeg klæbede op på væggen med malertape. Time lapse film kan nemt laves med enten mobil eller digitalt kamera og gratis programmer. Sig til, hvis jeg skal skrive eller sige mere om det.


video

Edit: Når filmen nu er så lille, så er det helt heldigt, at indholdet ikke er spændende. ;-)

Anbefaling


Jeg blev inspireret til at skrive om Ayaan Hirsi Alis bog "Ayaan - opbrud og oprør", da jeg læste dette indlæg af Liselotte.

Som i Liselottes indlæg er temaet i bogen også (blandt andre) fattigdom, etnicitet, stat og religion. Du kan læse en anmeldelse af "Ayaan - opbrud og oprør" her.

Men jeg må komme med en advarsel - bogen er så fængende, at den er meget svær at lægge fra sig, når man først får begyndt. På en måde er den så god, at jeg ville ønske, at jeg stadigt havde den til gode. ;-)



torsdag den 24. februar 2011

Servicemeddelelse - botilbud

Servicestyrelsen har fået puljekroner til at udarbejde en ny hjemmeside om indsatser i botilbud

Hjemmesiden er nem, informativ, overskuelig og linker til et væld af informationer indenfor området.

Se mere på www.servicestyrelsen.dk/bo-liv

onsdag den 23. februar 2011

Hvordan man hjælper hinanden...

Det er ikke overraskende, at det at studieblogge er lettere for nogle end for andre, sådan er det jo dybest set med de fleste af de ting, som vi beskæftiger os med. Nogle læser bedre end andre, nogle danser bedre end andre, nogle bager bedre end andre etc. etc.

Fælles for alle disse aktiviteter er, at man bliver bedre ved at øve sig. Dvs. efterhånden som man skriver igen og igen på sin blog (selvom det måske i starten føles kunstigt) jo lettere vil det efterhånden blive. Man finder med tiden sin egen skrivestil, man bliver klogere på, hvad man især lægger vægt på på sin fagblog og dermed også i sit fag. Man finder sin måde at gøre tingene, sin rytme, sin stemme...

Det er tydeligt, at der er nogle, der finder det vanskeligt at blogge, og jeg vil gerne spørge her ud i det åbne, hvordan de, der er godt igang med bloggen, kan hjælpe dem, der er udfordret på dette punkt?

Kom meget gerne med konstruktive forslag i kommentarfeltet!

fredag den 28. januar 2011

Dimission


Idag er en af den slags dage, der varmer en seminarielærers gamle hjerte. Mit arbejde fylder en masse idag, fordi det giver mening, og fordi jeg er rørt. Så jeg håber, at du vil tilgive mig, hvis jeg bliver en smule rørstrømsk.

Idag er der dimissionsfest her på stedet. Dvs. vi hylder de nyuddannede og fester med dem. Temaet er stjerner, og det passer perfekt, for de er stjerner. Jeg har fulgt dem i deres uddannelse. Jeg har set dem forvandle sig fra nye, famlende og forsigtige til selvbevidste, grinende og dygtige stjerner. Kloge har de været hele tiden.

At være under uddannelse er svært. Man må lade sig udfordre, indimellem indvilge i at lade sig føre, selvom man ikke kan få øje på formålet. Der har været modløshed, der har været tårer og vrede på vejen, men der har også været nyopdagelser, sejre og glimt af uforfalsket lykke. Der er blevet slugt kameler og bygget broer.

Jeg har set flere af dem overvinde angsten i forbindelse med eksamen, har set dem blive trykket af egne skyhøje forventninger, og jeg har set dem arbejde med det og komme ud på den anden side styrket. Idag ser jeg dem med eksamensbeviset i hånden. De ser både skrøbelige og seje ud på en gang, og jeg håber, at det må gå dem alle godt.

Jeg håber, at de finder det, de ledere efter ude på det der arbejdsmarked, og jeg ved, at de alle som en, kommer til at gøre en forskel for mennesker. Jeg kan næsten ikke være i egen krop af glæde på deres vegne, og jeg vil bare sige: Tillykke til jer nye pædagoger, og tillykke til os andre med at vi har jer!


torsdag den 13. januar 2011

Lidt om RSS-readere











Jeg ved, at nogle af jer bruger Google Reader mens andre (heriblandt jeg selv) bruger Feedly.

Hvis du hører til en af dem, der bruger Google Reader, fordi du bare aldrig rigtigt kom i gang med Feedlys, kan du læse Julias indlæg her om, hvad Feedly kan give dig (bl.a. overskuelighed og et mere Magasin-agtigt interface).

(PS. både Google Reader og Feedly er gratis og baserer sig på de samme data. Dvs. Feedly bærer selv de samme abonnementer ind i Feedly, som du allerede har i Google Reader)


onsdag den 12. januar 2011

HALLO-LO-LO-LO

Er I derude? Kan I huske hvordan man bruger kommentarfunktionen???

Ja, jeg spørger jo bare... ;-)

lørdag den 8. januar 2011

Lov om sprogvurdering

Anne Petersen, som I skal have til DKK i næste semester, er begyndt at blogge. I kan finde hendes blog her, hvor I også finder hendes første indlæg omkring Lov om sprogvurdering.

For tiden arbejder I jo med faget IIS, og Annes indlæg er af flere grunde interessant. Læs det og fortæl mig gerne i en kommentar herunder, hvilket aspekt du synes er mest interessant i indlægget.

I er selvfølgelig også mere end velkomne til at kommentere på Annes blog. Som bloggere ved I jo bedre end andre, hvor meget det betyder at få resppons på sine indlæg. ;-)

torsdag den 6. januar 2011

Litteratur


Et af mine nytårsfortsætter er, at denne blog ikke kun skal handle om studieteknik og lignende, men at jeg i højere grad også vil dele tanker omkring den litteratur, som jeg læser i løbet af året.

Idag og den næste tid, står den på Henry Jenkins. Henry Jenkins er, som det også fremgår af hans blog en meget produktiv herre. Han skriver, jeg ville gerne skrive det hele kortere, hvis jeg altså havde tid til det. ;-)

Henry Jenkins har igennem 20 år beskæftiget sig med det, som han kalder den digitale revolution. Han betegner sig selv som fan, og har derfor udforsket noget, som han selv er en del af. Han argumenterer godt for fordelene ved netop denne tilgang til feltet.

Anyway, hans bøger er ikke oversat til dansk, og jeg har kastet mig ud i den her, der er den seneste af hans bøger indenfor det område af hans forskning, som jeg interesserer mig for. Den er fra 2006.

Skulle nogle af jer have lyst til at læse Jenkins, vil jeg gerne være med til at diskutere det her i blogosfæren. Relationen til pædagoguddannelsen er nok primært til faget DKK, mens hans metodiske greb kan bruges bredere.



Så ramte vi et nyt år!

Jeg vil starte året med at linke til den måde, at lave præsentationer på, som jeg introducerede jer for før nytår.

Hvis nogle af jer har delt jeres prezi´s på jeres blog, må I meget gerne linke til det indlæg i kommetarfeltet under dette indlæg, så kommer jeg (og sikkert også andre) forbi og kigger.

Gode nytårshilsner og ønsker herfra!